Projektbaseret læring (PBL) er en undervisningsmetode, der fokuserer på at lære ved at gøre og udføre arbejde, der betyder noget. Det integrerer læring med hovedet (akademisk læring), hænderne (skabe, lave, bygge) og hjertet (meningsfuldt arbejde).

Hvert PBL-projekt har nogle væsentlige komponenter:

Et engagerende spørgsmål. Dette spørgsmål driver læringen i projektet og hjælper med at vække nysgerrighed og mening for børnene. Formålet med projektet er at finde et svar på dette åbne spørgsmål.

En "launch". Hvert projekt begynder med en oplevelse eller aktivitet, der engagerer børnene i projektets tema. Det hjælper med at skabe mening for projektet og giver børnene en oplevelse, de ikke vil glemme.

En planlægningsfase. Denne fase kan ligne “traditionel undervisning”, men det er en periode, hvor børnene får værdifuld viden og færdigheder, de skal bruge for at lave deres produkt. Denne fase kan besøges på flere forskellige tidspunkter i løbet af projektet.

Læringsmål. Akademisk læring som skrivning, læsning, matematik og naturvidenskab er integreret i designet af projektet. Vigtige færdigheder som samarbejde, kreativitet, kritisk tænkning og problemløsning udvikles og vurderes eksplicit under og efter et PBL-projekt.

Et produkt. Projekter inkluderer et produkt, som børnene skal skabe. Den læring, der finder sted under projektet, er nødvendig for at lave produktet og der er stort fokus på håndværk, æstetik og at lave produkter, som andre kan bruge.

En proces med udkast og feedback. Produkter i PBL-projekter er ikke “én gang og så færdig” håndværk. De udvikles omhyggeligt ved at se på professionelle modeller af arbejde, komme med ideer, prøve en tilgang, få feedback (fra en jævnbyrdig, en lærer eller en ekspert) og prøve igen. Denne proces fremmer udviklingen af høj kvalitet og skaber en tankegang omkring eksperimentering.

En udstilling. Projekter afsluttes med, at børnene præsenterer deres læring for et autentisk publikum. Ideelt set har denne gruppe brug for de produkter, børnene har skabt, eller behov for de informationer, de har fundet. Autenticiteten i publikum viser børnene, at deres arbejde betyder noget, og at de kan gøre en forskel.

Refleksion. Gennem hele rejsen holder børnene porteføljer, der fanger deres proces og deres læring. De reflekterer over de ting, de har gjort, men også over hvad der ikke har fungeret, og hvad der kan føles ubehageligt eller rodet i processen. De fejrer deres succeser og dokumenterer deres udvikling i forhold til akademisk læring, færdigheder og deres vækst som mennesker.

Et PBL-projekt starter typisk med, at lærerne skaber en ramme. Projekter kan fødes fra mange forskellige steder. Nogle gange starter de med noget, som børnene er særligt interesserede i, nogle gange starter de med et lokalt samfundsproblem eller en udfordring, og nogle gange kommer de fra en type produkt, som ville være sjovt at lave.

Lærerne designer et projekt omkring: Et engagerende spørgsmål, produkt, udstilling og læringsmål. Lærerne har et professionelt ansvar for at “sætte gulvet og åbne loftet”, hvilket betyder, at rammerne for projektet er sat, men børnene opfordres også til at træffe beslutninger undervejs. Denne tankegang og ramme for PBL giver børnene mulighed for at forfølge deres egne interesser i projektet, prøve deres egne ideer, mens de stadig arbejder sammen mod et fælles mål og tidslinje.

Der er mange misforståelser om, hvad projektbaseret læring er. Her er nogle af de mest stillede spørgsmål.

Er PBL kaos?

Nej! Mens visse dele af PBL kan se anderledes ud end læring i en traditionel skole, er der meget struktur og rutiner indbygget i arbejdet med PBL. I visse faser af et PBL-projekt kan du se en lærer forelæse ligesom i en traditionel skole. I andre faser kan du se et rodet værksted, hvor børnene bygger, hamrer og konstruerer. I hver fase af en PBL-proces er der klare protokoller og arbejdsmetoder. Lærerne planlægger omhyggeligt hver dag, så børnene føler sig trygge og støttede i processen.

Kan alle børn deltage i PBL?

Ja! En af de største fordele ved et PBL-miljø er, at den “one size fits all”-tilgang til undervisning er brudt. Derfor er der mange flere muligheder for at støtte børn på forskellige måder og flere muligheder for at arbejde ud fra børns styrker i stedet for at se på deres svagheder. Alle børn er talentfulde. Hvert projekt er omhyggeligt planlagt med den specifikke børnegruppe og de enkelte børn i tankerne.

Vil mit barn lære noget akademisk med PBL?

Ja! Hvert projekt er designet ved at integrere læringsmål, der vedrører både traditionel videns- og færdighedslæring samt bredere forståelses- og kompetenceorienteret læring. Det er vigtigt, at PBL er mere end en praktisk/kreativ opgave, og der skal være nok “kød" på projektet, så læringen er rig, dyb og katalyserer udvikling.

Det er en ærlig diskussion, at børn, der primært lærer med PBL, ikke vil blive præsenteret for lige så mange forskellige faglige emner, som et barn, der slavisk laver fra side 1 til 100 i en opgavebog. Tanken bag PBL er, at læringen til gengæld vil være dybere, mere vedvarende/anvendelig og også i højere grad omfatte bredere kompetencer som at "lære at lære", at kunne samarbejde, finde information, præsentere indhold for andre osv. Vejen til målet er anderledes, men undervisningen følger stadig Undervisningsministeriets "Fælles Mål". PBL kan alt det som traditionel undervisning kan - og mere til!

Der er brede, almene læringsteoretiske og dannelsesmæssige spørgsmål på spil:

Hvad skal eleverne få ud af at gå i skole?

Hvilken fremtid forestiller vi os, at vi skal forberede eleverne til?

Når vi ikke kan lære børn alt - hvad skal vi så vælge ud? Hvad er vigtigst at lære?

Er det vigtigt, at alle børn lærer nøjagtigt de samme ting i skolen?

Hvad er "høj faglighed"?

Kan vi antage, at alle børn lærer de samme ting på samme måde og i samme tempo?