Værdigrundlag
Naturnær skoledag og dannelse
Vi ønsker at lægge skolen så naturnært som muligt, så uderummet integreres som en fast del i undervisningen. Formålet er både fagligt og trivselsmæssigt understøttende. Ved at planlægge med mange udendørstimer, adresseres trivselsudfordringer med for mange elever i for små klasser, fysisk inaktivitet, dårligt indeklima og psykisk mistrivsel, forebyggelse af livsstilssygdomme forbundet med ovennævnte, konflikthåndtering og sænket konfliktniveau, når børnene undervises ude sammen med de voksne. Til sidst men ikke mindst skaber uderummet rammerne for at naturdanne vores børn til et nærværende og positivt forhold til den natur, de er en del af. Vi står i de natur-, klima- og miljøkriser, vi gør. Og vi klæder vores børn bedst på til at håndtere dem, ved give dem lyst til at passe på naturen.
Rum, krop og sanser
Rum, krop og sanser skal bruges aktivt i læringen i samspil med omgivelserne. Vi lærer og erfarer gennem vores sanser og derfor skal vi tone op for kropslige læringsformer. En god vekselvirkning mellem inde og ude samt tavle og klassisk boglighed på den ene side, og kropslig læring og bevægelse på den anden side styrker både indlæring og trivsel. Der skal skabes indendørs rum, som understøtter undervisningen og børnenes trivsel. Bevidst rumindretning understøtter børn og voksne til at lytte til egne impulser; ro, vild leg, individuel fordybelse, fællesaktiviter.
Medbestemmelse i undervisningen
Færdighedslæring er vigtigt. Men vi ønsker at give eleverne langt højere grad af interessebaseret medbestemmelse i undervisningen. Alle skal ikke kunne det samme lige godt, når de går ud af skolen. Vi skal understøtte børnene i at blive (særligt) gode til det de brænder for. Lyst engagerer bedre end nødvendighed. Og lysten til at lære og oplevelsen af at have mestret og være blevet støttet i at mestre sine særlige faglige interesser, er den afgørende ingrediens i det unge menneskes videre vej gennem uddannelses og/eller arbejdsmarkedet efter grundskolen.
Aldersintegrerede klasser
I forlængelse af pointen om, at alle ikke skal leve op til – endsige måles på – at være lige gode til alle fag, ønsker vi at aldersintegrere klasserne. Det gør vi af to grunde: 1) der er læring for de yngre i at lære af de store. Og læring for de ældre i at lære fra sig – først når man kan forklare sit stof til andre, har man mestret det. Det er også her vi ser børnene opøve samarbejde og generøsitet. 2) eleverne kan blandes efter færdigheder, interesser og sociale kompetencer frem for blot alder, hvorved alderssvarende elever kan komme uden om at sammenligne sig uhensigtsmæssigt; ikke alle vil være lige gode til matematik i 3. klasse – og det behøver de heller ikke være.
Kreativitet og fantasi
Kreativitet og fantasi skal ikke efterlades i fritiden men inviteres ind i og understøttes af skoledagen. En velstimuleret fantasi træner evnen til at være løsningsorienteret. Hvis noget i hverdagen ændrer sig, kan man se nye muligheder og forestille sig, at ting kan være anderledes. Nye idéer, nye måder at løse problemer på og konstruktive sociale egenskaber, herunder evnen til at sætte sig ind i hvordan andre føler eller oplever en situation (mentalisering), er blandt frugterne af, at skoleformen tilskynder elevernes egne initiativer og inputs i undervisningen.
Meningsfuld skole - set fra barnets perspektiv
Hermed peger vi atter ind i børnenes medbestemmelse over skemaet inden for nogle overordnede tematiske rammer sat af lærerne, også kaldet ”fleksibelt skema” af den amerikanske pædagogiske filosof, John Dewey. Formålet er, at det skaber motiverede elever, som oplever at blive taget seriøst af de voksne for det, som de selv kan bidrage med. Det giver blod på tanden og oplevelsen af meningsfuldhed ved skolegangen – verdensvendt og elevcentreret undervisning.
Lege læringen ind
Legen er barnets naturlige udviklingsaktivitet. Derfor er det et centralt element at lege læringen ind gennem jævnlige temauger, hvor børnene eksempelvis tager middelalderen på sig. De leger læringen ind, når de bliver til riddere, nonner og bønder og forener hænder, sanser, hoveder, fantasi og fakta gennem rollespil, mens de lærer om historie, jordbrug (biologi og geografi), matematik, dansk mv. Når børnene med hele deres væsen forsøger at sætte sig ind i et stofområde gennem problem- og projektbaseret læring, opnår de en dybere forståelse og en større chance for at fastholde den tillærte viden og færdigheder. Når vi giver eleverne noget at lave, som de selv oplever som meningsfuldt, så følger læringen helt af sig selv
Læringsproces over læringsmål
Som en integreret del af den problemløsende og projektbaserede læring tror vi på, at det er selve læringsprocessen, der er vigtig og ikke et prædefineret mål om, hvad præcis det er, barnet skal forstå, der er målet med læringen. Vi vil lære eleverne at lære ved at arbejde problemløsende, når de projektbaseret og tværfagligt går på opdagelse og får plads og tid til at lære gennem at møde vanskeligheder tilrettelagt ud fra netop deres zone for nærmeste udvikling.
Det hele menneske - dit barn efter 9. klasse
Sorø Friskoles opdrag er ikke kun at facilitere læring for dit barn, som skal anvendes efter endt skolegang til enten arbejdsmarkedet eller videre uddannelse. Vores skolesyn er, at skolen ikke blot uddanner til livet efter skolen. Skolen er derimod, mens dit barn går her, en del af livet netop nu. Endda en stor del af barnets vågne dag. Derfor skal skolen danne til livet, socialt og emotionelt såvel som fagligt. Hvilket vi ser som gensidigt understøttende processer.