Skoledagen
Skoledagen skal struktureres ud fra hvad der læringsmæssigt giver mening i tematisk sammenhængende blokke, fremfor at eleverne skal skifte fra dansk til matematikundervisning fra den ene time til den anden. Således skabes sammenhængende og meningsgivende læringsforløb, hvor børnene kan nå at få aktiveret både den boglige, kropslige og kreative indlæring omkring det samme emne. Udover at det lader læringen bundfalde bedre i al almindelighed, tilgodeser det også børnenes forskellige måder at lære på.
Natur og udeliv
Kan det lade sig gøre at undervise udendørs?
Dele af undervisningen kommer til at foregå udendørs. Det kunne fx være formiddagen i skoven og eftermiddagens undervisning på skolen. Eller formiddagen med undervisning på skolen og eftermiddagen i skolens køkkenhave. Hver onsdag vil være turdag, hvor der er mulighed for, at hele dagens undervisning vil kunne forgå udendørs.
Der findes massevis af netværk, værktøjer samt kurser til lærere og pædagoger, der ruster dem til og giver inspiration til udeundervisningen. Forskning viser, at både indlæringen og trivslen bedres ved den friske luft og bevægelse, som uderummet byder på. Eleverne har mindre stresshormon i kroppen og færre konflikter imellem sig.
https://centerforboernognatur.dk/
https://udeskole.nu/
https://skoven-i-skolen.dk/
https://udeundervisning.dk/
https://kaerehave-skov.dk/arrangementer/kursus-udeskole/
Skolehave/ Køkkenhave
Madordning
.
I sommerhalvåret vil eleverne være i skolens køkkenhave. Her er det åbenlyse formål naturligvis jord-til-bord - at lære at dyrke jorden og maden og tilberede den.
At være i køkkenhaven giver dog også god mening fagligt, især for indskoling og mellemtrin, men også de største. Skolehaven kan være et led i at lære om ernæring, vandets kredsløb, planter og dyrs livscyklus og samspil - matematikken kan bringes ind ved at beregne arealer, vandingsmængder, måling, statistik mm.
https://emu.dk/grundskole/corona-gode-raad-til-undervisning/inspiration-til-udendoers-undervisning/skolehaver
I køkkenhaven, vil frugt og grønt til frokosten kunne dyrkes af eleverne og samtidig være medvirkende til, at eleverne lærer om planter, fotosyntese, insekter mm. samt lærer en vigtig færdighed – at dyrke deres egen mad. Dette forventer vi at få sat igang i løbet af skolens 1. eller 2. år.
Køkkenhaven alene vil dog formentlig ikke kunne dække hele skolens behov for råvarer til alle ugens dage – på sigt arbejder vi derfor på at få økonomi til at købe gode lokale og gerne bæredygtigt dyrkede råvarer til en madordning alle ugens dage. Dette kunne fx være fra Feldskov Have, som vi allerede er i kontakt med omkring dette.
Projektbaseret undervisning
Individuel fordybelse
Undervisningens form bliver primært projektbaseret – det vil sige, at undervisningen baseres på virkelighedsnære projekter og emner, der giver mening for eleverne selv. Eleverne er med til at forme og definere projekterne samt løbende sammen med læreren at reflektere over, om den valgte metode virker, giver mening og justere derefter. Gennem disse elementer bliver meningsfuldhed og indre motivation i dén grad drivende for indlæringen.
Forskellige fagområder integreres på tværs i projekterne og undervisningen vil oftest munde ud i et produkt, en forestilling eller andet eleverne kan fremvise.
Projektbaseret undervisning er et område, som lærerne på skolen løbende skal indføres i, hvis ikke de på forhånd har kendskab til det. Vi har er samarbejde med en lokal skolekonsulent, der arbejder målrettet med at udbrede PBL på fri- og folkeskoler. MEN lad os slå fast, PBL er ikke et eksperiment. Det er en velafprøvet læringsmetode med mange år på bagen og et felt i fortsat rivende udvikling, der bliver anvendt på flere og flere skoler i ind- og udland.
I øverste link herunder ses de 7 essentielle elementer af PBL (på engelsk).
https://www.pblworks.org/what-is-pbl/gold-standard-project-design
https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/didaktiske-tilgange/motivation-i-udskolingen-gennem-engagement
I tråd med, at vi ønsker projektbaseret læring for at gøre undervisningen meningsfuld og motiverende for eleverne, ønsker vi også, at den individuelle fordybelse får en plads i undervisningen – ethvert menneske finder størst motivation ved at kunne fordybe sig i et emne eller dygtiggøre sig indenfor en færdighed, det virkelig brænder for.
I takt med at eleverne bliver ældre, kan de selvstændigt søge materiale og viden samt arbejde med emnet/færdigheden og alle elever kan derfor beskæftige sig med noget forskelligt på samme tid.
Formen har vi ikke fastlagt endnu, men eksempler kunne være:
- Fredag formiddag er ”individuel tid/nørdetid” og læreren tilbyder 3 emner inden for biologi, som eleverne kan vælge at beskæftige sig med individuelt – fx insekter, regnskoven og kroppen. Eleven kan vælge det emne, der interesserer dem mest.
- I ”individuel tid” kan de 3 emner ligeledes komme fra helt forskellige fag – fx insekter, middelalder og eventyr
- Klassens emne er Middelalder – den enkelte elev vælger selv, om hun/han vil dykke ned i Boliger, Våben, Mad og drikke, barndom i middelalderen og hvad et evt. produkt kunne være.
- For udskolingen: Eleven kan vælge et emne selv og skabe et projekt helt efter egen interesse. Eleven vil fx gerne sy en kimono og i samarbejde med læreren planlægges et projekt, der indeholder undersøgelse af kimonoens og Japans historie, planlægning af kimonoen og syning.
Eleven kunne også vælge at øve/lære guitar-spil eller tegning eller programmering.
Vi er her inspireret af Freinet-skolen, hvor eleverne er med til at lægge dele af deres eget skema og hvor ”det famlende eksperiment” og tiltro til barnets egen lyst til læring er grundsten.
https://www.freinetskolen.dk/freinetskolen-en-lilleskole
http://www.trekronergadefreinetskole.dk/
Brug af teknologi og digitale værktøjer
Vi anser teknologi og digitalisering som noget, der ikke bare ”gør noget ved os” men som kan gøre noget for os, og som vi kan gøre noget ved. Udgangspunktet i vores teknologipolitik er derfor at spille teknologi ind i de sammenhænge, hvor det kan bidrage positivt ved at styrke motivationen, en varieret skoledag eller skabe trivsel og læring. Og så skal eleverne klædes på med IT kompetencer på en engagerende og meningsfuld måde. Det er ikke nok at børn lærer at være ’brugere’ af teknologi, som kan downloade og bruge apps. De skal også lære at anvende, udvikle, forstå, påvirke og tage kritisk stilling til digitale teknologier. Derfor lærer eleverne også på basalt niveau at udtænke, bygge og designe med digitale værktøjer, eksempelvis ved at kode og programmere, bygge egen computer og mestre computersystemer i en alderssvarende IT undervisning. Vi tror på at IT skal læres som et særskilt håndværk, fremfor at sniges ubegrundet ind i andre pædagogiske sammenhænge.
Mobiltelefoner opbevares i mobilhotel i gennem skoledagen, så eleverne kan fokusere på det analoge samvær med hinanden, også i frikvartererne. Skolen stiller de teknologiske hjælpemidler til rådighed, som indgår i undervisningen, hvilket vil sige, at tablets og computere ikke skal medbringes af eleverne på skolen.