Forside
Forside

VELKOMMEN TIL

SORØ FRISKOLE

Sorø friskole er børnenes skole.

Vi skaber rammerne om det gode, trygge børneliv og holder hånden under børnenes iboende trang til nysgerrigt at udforske verden.

Her er der plads til at være den man er og til at drømme stort om fremtiden.

Sorø Friskole åbner til august 2025

VÆRDIGRUNDLAG

Sorø Friskole bygger på fire kerneværdier, der gennemsyrer alt lige fra strategiske beslutninger til det daglige møde med den enkelte elev.

NATURNÆR SKOLE

Vi ønsker at lægge skolen så naturnært som muligt, så uderummet integreres som en fast del i undervisningen. Formålet er både fagligt og trivselsmæssigt understøttende.

Uderummet skaber rammerne for at naturdanne vores børn til et nærværende og positivt forhold til den natur, de er en del af.

HELE MENNESKET

Målet er at skabe en skole, hvor børnene bliver klar til at møde verden som hele mennesker med såvel akademiske som følelsesmæssige, sociale, kropslige og kreative færdigheder samt får en solid tro på deres eget værd med i rygsækken.

LIVSLANG OG LIVSNÆR LÆRING

Undervisningen bygger på børnenes iboende lyst til at lære samt deres evne til at være medbestemmende på egen læringsrejse. Undervisningen er projektbaseret og virkelighedsnær og skal opleves som meningsfuld for den enkelte. Fokus er på elevernes aktive deltagelse med både tanke, sanser og fantasi.

LIGEVÆRD OG OMSORG

Børn møder andre som de selv er blevet mødt. Vores mål er at forberede eleverne til at kunne møde verden og indgå i såvel samfund som nære relationer med respekt og empati for både sig selv og andre. Derfor er det netop sådan de vil blive mødt på Sorø Friskole – med anerkendelse og respekt for forskellighed i omsorgsfulde og trygge fællesskaber.

"Giv eleverne noget at lave,

ikke noget at lære,

og når det, de skal lave,

er af en sådan art,

at det kræver tænkning,

er læringen det naturlige resultat"

- John Dewey